TEMA
NYTÅR MED LØGISMOSE
Find vinen, opskrifterne og maden til årets sidste aften. Gå på opdagelse i kokkens store nytårsmenu samt sommelierens serveringsforslag af vinen til, find de helt rigtige østers og Champagne. Gå ikke glip af 'Smag på nytåret' i butikken på Nordre Toldbod. Og så har vi sørget for at hylderne i Netto er fyldt med østers, bobler, mixers, sprøde snacks og det helt store tapasbord, så du kan skyde nytåret ind med smag, holdning og håndværk.
Årets sidste aften rimer på god mad og vin – to ingredienser vi elsker hos Løgismose. Træd indenfor i stemningen og lad dig friste af det bedste
LØGISMOSES NYTÅRSMENU
Sus og dus på nytårsaften – for hvis ikke man skulle kaste sig ud i en menu bestående af kun det allerbedste på årets sidste aften, hvornår skulle man så?
FORRET: KAMMUSLING, BUTTERNUT SQUASH OG CAVIAR
Ingen smalle steder på årets sidste aften. Kammusling i en symfoni af butternut squash. Stegt, syltet, bagt og pureret bliver den gode og sæsonaktuelle vintersquash. De fleste komponenter kan laves allerede 30. december.
Nyd smagen af godt håndværk på tallerkenen
HOVEDRET: DUEBRYST, MORKLER OG POMMES PARISIENNES
På årets sidste aften skal det være ekstravagant. Duer er lettere oversete, og det er ren skam. Her får du opskriften på fyldigt og ekstra mørt duebryst, der med farserede morkler, peber og lidt syrlig frugt giver flot modspil til årets nytårsvin.
DESSERT: KRANSEKAGETÅRN MED NOUGAT OG PISTACIE
Skyd nytårsfesten i gang med et brag af en kransekage lavet på de ekstra gode råvarer – det er vel årets sidste aften –, ledsaget af et glas kølig, sødmefuld Champagne, der matcher mandelsmagen fra kransekagen.
BERUSENDE BOBLER
VELKOMSTBOBLER
SE HELE UDVALGET
ALKOHOLFRIE BOBLER
SE HELE UDVALGET
Bobler er festlige, opløftende og næsten fascinerende – lige hvad vi ønsker os for en nytårsaften.
ØSTERS TIL NYTÅR
Ka' De li' østers? Det kan vi i den grad i Løgismose, og det har vi kunnet alle dage – og ikke mindst på årets sidste aften. Byd gæsterne velkommen med franske Løgismose østers. Den salte, friske smag vækker appetitten sammen med et glas Champagne eller anden tør mousserende vin. Find Løgismose østers i Netto eller i butikken på Nordre Toldbod.
SELVFØLGELIG SKAL DER ØSTERS TIL CHAMPAGNE!
De fleste østers-aficionadoer og sommelierer vil nok bekræfte, at østers og Champagne passer godt sammen, og nu er det endda også videnskabeligt forklaret. Et hold af forskere ved "Smag for Livet" på Institut for Fødevarevidenskab i København prøvede i 2020 at forstå, hvorfor kombinationen af bobler og bløddyr førte til himmelske oplevelser.
De trykkede kort fortalt både dyr og bobler gennem et tyndt rør fyldt med hydrofobe partikler og påviste således at kombinationen udløste en såkaldt umami-synergi, som pirrer vores lystcenter ... Og ikke nok med det: de påviste også, at fornemmelsen af umami forstærkedes jo længere tid Champagnen havde lagret. Så der skal ædel Champagne i glasset, når der smovses i østers.
Smagen er smukt balanceret mellem salt og sødme og rummer en særlig dybde, der understreger den friske havsmag
Lad dig inspirere og fyld kurven med specialiteter og vine til den store gastronomiske kulmination på årets sidste aften
LØGISMOSE NORDRE TOLDBOD
DET SKER I BUTIKKEN TIL NYTÅR
I butikken på Nordre Toldbod varmer vi godt og grundigt op til årets sidste festivitas med gode tilbud og masser af smagsprøver, imens butikken bugner med alskens eksklusive råvarer og delikatesser til nytårsaften.
NYTÅRSDRINKEN
TID TIL DRINKS
SE HELE UDVALGET
LØGISMOSE MIXERE
SE HELE UDVALGET
Forkæl sanserne og lad gerne aftenen starte eller slutte med en udsøgt drink fra hjemmebaren – det er i al sin enkelhed kilden til en festlig aften.
SNACKS TIL NYTÅRSAFTEN
Løgismose kartoffelchips klarer jobbet med bravour med deres ekstravagante smage og smukke, naturlige farver. Alletiders til at akkompagnere en drink eller et glas vin nytårsaften.
Til drinks der sig salte, sprøde snacks hører. Find dine yndlings på hylderne eller tilbered dine egne
LØGISMOSE NORDRE TOLDBOD
BESTIL ÅRETS NYTÅRSMENU
Glem alt om stress og jag, stegelugt og opvask og lad kokkene på Nordre Toldbod levere middagen på årets sidste aften. Alt du skal gøre er at vælge mellem retterne – om du kun vil have forretten og kransekagen fra os eller om vi skal stå for hele menuen er op til dig.
Skål og godt nytår