TEMA
PÅSKEN
Foråret er i spring og med den følger påsken, som er lige rundt om hjørnet. Forkæl én du har kær med et påskeæg eller en påskekurv fra vores påskesortiment. Find ligeledes opskrifter som fuldender påskefrokosten, så du er garanteret fuld påskestemning. I Netto finder du et bredt udvalg af vores produkter, som passer perfekt til påske: Skænk pilsner-øl i glasset og servér sild og håndværksoste med tilbehør, på tallerkenen – alle fremstillet med udgangspunkt i smag, holdning og godt håndværk.
FYLD KURVEN TIL DEN SØDE PÅSKETID
En påske uden søde sager er som et forår uden stenbiderrogn – en kedelig affære! Derfor er vi i butikken på Nordre Toldbod og Løgismose.dk så småt ved at være klar til at byde påsken velkommen med søde udvalg af påskeæg og -godter fra vores dygtige leverandører. Du finder blandt andet Summerbirds bugnende påske-kollektion, fristende æg fra Lakrids by Bülow og meget mere.
Påske rimer traditionelt på tid til at nyde forårets komme og – ikke mindst – gode smagsoplevelser på tallerken og i glas.
DET STORE SILDEBORD
Frokostbordet er, når det er bedst, et herligt sammensurium af sødt, salt, surt, fedt, røget, marineret, stegt, kogt og råt. Løgismose serie af gammeldags modnede sild er alle fremstillet efter traditionelle bornholmske opskrifter. De gammeldags modnede, hele fileter håndkrydres og håndrulles ned i glasset.
RÅVAREFOKUS
HVAD HAR ÆG MED PÅSKE AT GØRE?
Det fleste af os forbinder påsken og foråret med æg – både hønseægget, vagtelæg og dem af chokolade – og det er der mange grunde til. Læs hele artiklen og bliv klogere på, hvorfor vi spiser æg til påske.
SKÆNK KOLD ØL I GLASSET
Skænk kold pilsner-øl, American Pale Ale eller Rød Lager i glassene til påskefrokosten. American Pale Ale er en frisk og let bitter øl med noter af malt, ristet korn, citrus og passionsfrugt, hvor Rød Lager er en ravfarvet øl brygget på karamelmalt med tålmodighed, efter bayersk tradition. Blød duft af flødekaramel og malt og smagsnoter med fin balance mellem karamelsødme og bittertoner. Fyldig, men stadig forfriskende med tæt, hvid skumtop.
SÆT SMAG PÅ PÅSKEBORDET MED SYLT
Måske har du forrådskammeret fyldt med sylt af sommeren og efterårets grønne sager ? Hvis ikke, har vores kokke kigget dybt i gamle sylteopskrifter og hentet inspiration fra mormorkøkkenet – idéen er nemlig at komme tilbage til de gamle dyder, hvor råvaren og smagen er i højsædet. Find syltede drueagurker eller rødbeder på hylden. Alle tiders til postejen, patéen eller rilletten.