1/9/2022
|
Magasin 5 2022
Karamelliseret løgtærte med munster
Den klassiske Tarte Tatin er muligvis en af vores favoritdesserter, fordi den karamelliserer så frydefuldt. Hvorfor ikke lave den i en salt version med løg fremfor æbler? Da vi befinder os i Alsace, topper vi løgtærten med den karakteristiske Munster, så snart den er ude af ovnen.
Ingredienser
- 4 stk løg skrællet og halveret på tværs
- 6 fed hvidløg pillede og halverede på langs
- 2 stilke rosmarin bladene
- 2 stilke timian
- 2 spsk Løgismose smør
- 1 spsk olie
- 1 spsk sukker
- 1 stk butterdej af god kvalitet
- 100 g Munster ost
- 4 spsk balsamicoeddike
- Lidt blød timian og frisésalat
Sådan gør du
Step 1
Tænd ovnen på 200 °C varmluft.
Step 2
Varm smør og olie i en teflonpande, der kan tåle at komme i ovnen.
Step 3
Drys rosmarin, timian og sukker i panden, når smørret bruser og placér løg og hvidløg med skærefladen nedad, så de dækker hele panden. Steg løgene ved medium varme i 10-15 min., til de har en fin gylden stegeskorpe og begynder at blive møre.
Step 4
Placér butterdejen rundt om løgene, pres den ned langs kanten af panden, så løgene pakkes ind. Sæt panden i ovnen i ca. 30-35 min. til dejen er bagt færdig og er mørkebrun.
Step 5
Vend forsigtigt tærten ud på et fad (husk at panden er meget varm!)
Step 6
Anret små stykker Munster, salater og urter og dryp til sidst med balsamico.
Tip
Find Munster i butikken på Nordre Toldbod i udvalgte perioder – du kan altid kontakte os for bestilling.
Andre forslag
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Lakselasagne
Lakselasagne er en nem måde at servere fisk til aftensmad.
Hemmeligheden til den bedste o...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Kartoffelporresuppe
Fyld kurven med danske kartofler og porrer og smut i Netto efter Løgismoses økologiske mornaysauc...
Eggs Florentine
Den franske klassiker serveres traditionelt med hollandaise. I Kaspers opskrift er saucen skiftet...
Svampesauce
Kaspers nemmeste (og måske bedste) champignonsauce – nærmere introduktion behøves ikke.
Gorgonzolasauce
I stedet for den italienske gorgonzola tilsætter Kasper Løgismose bornholmsk blå ost, men vælg ak...
Radicchio ripieno
At fylde grøntsager – verdure ripiene – er en klassisk italiensk tilberedningsmetode, og i denne ...