Salat med pærer, friteret blå ost og valnødder
Efterårssalat af pærer, glaserede valnødder og friteret blåskimmelost.
Ingredienser
- Beignetdej
- 120 g hvedemel
- 14 g bagepulver
- 18 g maizena
- 2½ dl danskvand
- 1 l vindruekerneolie til fritering
- Glaserede valnødder
- 2 dl flydende lynghonning
- ½ dl æbleeddike
- 100 g valnødder
- Pærer
- 4 stk conference pærer
- 100 g Løgismose blå ost
- ½ bakke rucola
- 1 spsk koldpresset rapsolie
- Lidt syltede tyttebær
Sådan gør du
Beignetdej
Step 1. Mel, bagepulver og maizena vendes godt sammen i en skål. Tilsæt danskvand, indtil dejen er glat og letflydende.
Glaserede valnødder
Step 1. Giv honningen et opkog og lad den småsimre, til den bliver gylden. Tilsæt æbleeddike og valnødder og kog under omrøring, til honningen hænger fast på valnødderne.
Pærer
Step 1. Skær pærerne i kvarter, fjern kernehusene og halver kvarterne på langs. Grill pærestykkerne på en grillpande, til de har et gyldent grillmønster.
Step 2. Bræk blåskimmelosten i stykker på størrelse med en valnød, dyp ostestykkerne i beignetdejen og friter ved 180 grader, eller når olien bruser omkring en tændstik, til de er gyldne. Lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle. Friter ikke flere ad gangen, end du kan styre.
Step 3. Skyl rucolaen grundigt og slyng den tør. Mariner salaten og pærerne i lidt rapsolie og anret med de lune ostebeigneter, nødder og tyttebær.
Andre forslag
Flødekartofler
Kaspers opskrift på flødekartofler er egentlig en kartoffelgratin. I stedet for fløde bruger han ...
Citronsauce
Cremet, mild og syrlig – sådan skal oplevelsen af en citronsauce være. Og med Løgismose økologisk...
Svampesauce
Kaspers nemmeste (og måske bedste) champignonsauce – nærmere introduktion behøves ikke.
Gorgonzolasauce
I stedet for den italienske gorgonzola tilsætter Kasper Løgismose bornholmsk blå ost, men vælg ak...
Radicchio ripieno
At fylde grøntsager – verdure ripiene – er en klassisk italiensk tilberedningsmetode, og i denne ...
Sommerlig madtærte
Enkel og vegetarisk tærte med sprød butterdej og blød æggemasse. Brug solmodne tomater fra drivhu...
Tomatsalat med grillede nektariner og sardiner
En smuk sommersalat, der altid hitter – til både aperitiffen og grillmaden.
Klassisk rejemad med grillet citron-mayo
En delikat lille forret eller god frokost.
Rejemadden er både visuelt stimulerende med sin...